Arkitektstuderende fra Bartlett vinder 3D visualiseringspriser

MEGALOMANIA perceives the city in total construction. The built environment is explored as a labyrinth of architecture that is either unfinished, incomplete or broken. Megalomania is a response to the state of infrastructure and capital, evolving the appearance of progress into the sublime.” – Jonathan Gales

To arkitektstuderende fra Bartlett School of Architecture i London, med speciale i filmiske repræsentationer, har vundet 1. præmie i hver sin kategori i den anerkendte CGarchitect Architectural 3Daward konkurrence. Jonathan Gales for sine Megalomania visualiseringer, og Paul Nicholls for sin film The Golden Age. Det er noget syret eyecandy, men er ikke helt grebet ud af den luft – der er tanker bag “galskaben”.

Selvom Jonathan Gales [factoryfifteen.com] vandt for sine visualiseringer i 2011 CGarchitect Architectural 3Daward, så har han også lavet en animeret film.

INFO: Alt 3D i Megalomania er hovedsagligt opbygget i Autodesk 3ds Max og renderet i VRay. Indsatte sekvenser af film er filmet med et Canon EOS 5D MarkII og tracked i PF Track. Rayfire er brugt til de sammenfaldende bygninger, og til den egentlige komposition er der brugt Adobe After Effects og efterfølgende er det redigeret i Adobe Premiere Pro. Lyden er optaget og redigeret i Adobe Audition.

Interview med de to 2011 prisvindere (eksternt link):

THE GOLDEN AGE is a film which speculates on a simulated architecture. It is concerned with technology, synthetic programmed spaces, and the temporality of our immediate conceived environment, physical or otherwise.” – Paul Nicholls

Paul Nicholls [factoryfifteen.com] studerer på Bartlett i London, og hans prisvindende film, The Golden Age , er en udforskning ud i hvad kunstig intelligens [AI] vil sige i en fysisk verden, her opbygget af en simuleret, uendelig og syntetisk arkitektur.

Filmen er som udgangspunkt inspireret af Neil Stevensons cyberpunk bog “The Diamond age” fra 1995, hvor hele verden er blevet opslugt af en nano teknologi hvor sværme af nanorobotter [‘Floglets’] kan tage enhver form ud af “ingenting”. Grænsen mellem et uendeligt rum af potentiel form, og vores faktiske fysiske verden bliver flydende. Titlen “The Golden Age” refererer til den græske mytologi og menneskets første tidsalder hvor fred, harmoni og stabilitet var gældende.

Paul Nicholls prisvindende film fra 2011 CGarchitect Architectural 3Daward

“Imagine a microscopic robot. It has a body about the size of a human cell and 12 arms sticking out in all directions. A bucketfull of such robots might form a ‘robot crystal’ by linking their arms up into a lattice structure. Now take a room, with people, furniture, and other objects in it — it’s still mostly empty air. Fill the air completely full of robots. The robots are called Foglets and the substance they form is Utility Fog, when a number of utility foglets hold hands with their neighbors, they form a reconfigurable array of ‘smart matter.’” – Citat: Dr. J. Storrs Hall

The local becomes the global
Et halvt år efter at den første film var færdig, kom Paul Nicholls med en opfølger, “Golden Age – Somewhere”, der arbejder med en arkitektur der kan downloades. Et tanke eksperiment der ligger i forlængelse af at mange efterhånden lever en stor del af deres liv online, og at ideen om ‘online’ vil ændre sig radikalt. Her kan man downloade parker eller  steder hvor man kan slappe; hvor man kan have Skype samtaler med simulerede fysiske relationer med venner og famillie. Alt sammen muliggjort af nanorobot teknologier.

INFO: “The Golden Age” er opbygget i Autodesk 3ds Max med particle flow, Thinking Particles, Krakatoa, Fume FX og renderet i VRay. Endeligt sammenstykket i Adobe After Effects og redigeret i Adobe Premiere Pro. Til “Golden Age – somewhere” er der også brugt Ghosttown [City generator], Box #2 og #3 og et Canon EOS 7D kamera.